Efterårsrejsen 2014

ENDELIG kørte slæden over landbrækket, og langsomt forsvandt det kunstige lys fra DNB. Dette blev flot afløst af nordlyset allerede første aften. Det var -37 grader, og ens ånde frøs med det samme og satte sig overalt i ens øjenvipper. Nu er vi i gang ;-). Jeg har glædet mig så utrolig meget til at komme af sted og bare være på tur. To mand, 13 hunde og en helt ny hundeslæde. Forud for turen har der været rigtig mange forberedelser, men nu er vi af sted og har det, vi har, hverken mere eller mindre. Alle de kurser og erfaringer jeg efterhånden har med i bagagen gør, at jeg er tryk og kender mig selv godt, også når situationer spidser til. Det giver plads til at nyde oplevelsen i et miljø, hvor det ikke altid er behageligt at være.

Kulden er streng den første uge, og vi er en enkelt morgen nede på – 40 grader. Så lærer man at arbejde hurtigt 😉 Når det er dernede omkring, er det heldigvis sjældent dårligt vejr. Fjordene er fuldstændigt tilfrosne, og der er blank is meget af vejen. Det er få dage, hvor vi ikke køre 40 km og den længste strækning kom op på 56,5 km. Der var ro udenfor teltet i hundekæden den aften. Hundene er virkelig ved at være i god form og det mærkes tydeligt. Den komplette slæde pakket til 4 dage som er absolut minimum vejer 332,7 kg. Så det er nogle stærke hunde 🙂

Hver dag skiftes min makker og jeg til at være henholdsvis inde og udemand. Der er forskellige opgaver, der skal laves hver dag, når man kommer frem og skal holde TP (teltplads). De forskellige opgaver bliver hurtigt rutine, og i løbet af et øjeblik er teltet oppe, og vi har hver vores opgaver. Udemanden sætter antenne op til den daglige radio kontakt med Sirius kaldet QSO og søger for hundefodring og snesæk til indemandens madlavning. Udemanden sender alt ind i teltet til indemanden, og han går straks i gang med, at lave mad og vand.

Kl. 20.00 hver aften og kl. 08.00 hver morgen er der radio kontakt med Gnisterne på DNB (de 2 fupper der passer stationen). Man fortæller sin POS (GPS koordinat) hver aften, og dette signal bliver sendt til Arktisk kommando i Nuuk og UVG i Aalborg. Dette gør man af sikkerhedsmæssige årsager, og så er det muligt at følge med på kortet, hvordan det går for de forskellige slædehold.

Nede i den sydlige del af Nationalparken er der mange gamle fangstmandshytter og ikke så langt i mellem dem. Det er virkelig fedt at komme frem til en hytte og mærke historiens vingesus i den. Vi kom forbi Moskusheimen, hvor bl.a. ”isbjørne kongen” Henry Rudi (Norsk fangstmand) har overvintret flere gange. Hans fangst bedrifter kan i dag kaldes ret groteske. I hans fangstmandsliv skulle han efter sigende have nedlagt 713 isbjørne. Dog langt de fleste på Svalbard. Det var helt vildt fedt at opleve at være på disse historiske steder.

Andre steder i National parken findes der Sirius egne standard depoter. Det er små røde hytter, hvor der er to senge, et bord imellem, en olieovn, tørresnore og masser er reservedele, og proviant til hund og mand (se billede). Disse depoter fylder vi om sommeren, og dette giver derfor mulighed for at tanke op, når vi kommer forbi om vinteren.

Efterårs rejsen (E14) gik først en kort tur imod nord og derefter imod syd for at hilse på tårnuglerne på FVM (Forsvarets Vagt Mestersvig). Så langt kom vi dog aldrig! Halvvejs imod FVM faldt der på en nat 40 cm sne. Det ændrede turen en del, og man blev atter mindet om, at det er naturens kræfter, der bestemmer ens betingelser i vildmarken. Vi vendte slæden nordover med det samme den 1. december for at nå hjem til jul.

På turen så vi rigtig mange moskusokser, flokke på op til 25-30 stykker samlet. Det var ret fascinerende at køre lige forbi dem, mens de stuvede sammen i formation for at beskytte de yngste i flokken. Vi så også mange bjørnespor og et andet slædehold så også spor efter polarulven. Mange gange kørte Sebastian og jeg, hvor hundene tydeligt viste interesse, og jagtinstinktet var helt tændt, men hvis det var sidst på dagen, og ikke engang skumringslyset var tilbage, kunne det være hvad som helst ude i mørket. Det bliver fedt, når vi tager ud på forårsturen, og vi kan se hele dagen, og hvem ved, hvad der venter af spændende oplevelser.

En enkelt gang var vi klar over, at en voksen bjørn var helt tæt på og gik i mellem små fastfrosne grundstødte isbjerge, hvor tidevandsforskydningen i vandstanden gjorde, at der var åbent vand, hvor bjørnen kunne lede efter sæler. De helt friske bjørnespor gik på kryds og tværs imellem isbjergene og signal pistol og diverse blev gjort klar til at reagere hurtigt, hvis det skulle blive nødvendigt. Det ville være træls både at overraske og blive overrasket af en bjørn. Vi så dog ikke bjørnen, men langt væk var den i hvert fald ikke.

Vi kom hjem d. 21. december og fik afrigget og hvilt i et par dage op til jul. Julen var rigtig hyggelig, og Gnisterne hjemme på DNB havde taget i mod årets juledrop fra forsvarets Herkules C-130. I alt blev 10 bundles kastet ned med faldskærm meget præcist på, hvad der svarer til en 11-mands bane. Der var både frisk frugt og grønt, ting til folks fagområder, en masse fyrværkeri og sidst men ikke mindst alle fuppernes julehilsner og gaver hjemmefra. Det var fedt at komme hjem til mit værelse og se en masse gaver og hilsner fra familie og venner derhjemme. Der er virkelig værdsat.

I dag er det nytårsdag og et brag af en fest skal afholdes i aften. Som medansvarlig for fagområdet våben er jeg med til at lave nytårsbomben 🙂 Det kommer på overvintrings videoen. Den bliver stor, så siger jeg ikke mere!

Ca. 20. januar tager vi igen af sted på slæderejse og tager dermed hul på forårsrejsen. Den varer helt til 1. juni, der går et stykke tid igen før næste update. Det bliver vildt fedt, og jeg glæder mig meget. Jeg skal selvfølgelig nok vende tilbage og fortælle meget om, hvordan den forløb.

Det var lidt om den første efterårsrejse ved slædepatruljen Sirius.

Rigtig godt nytår til jer alle.

De bedste hilsner

Michael Andersson

Winter is coming. . .

Winter is coming…

Det er mørkt. Jeg står i gangen og ser på min slædemakker. Udenfor står alt i ét. Klokken er 01.30 om natten, og vi er på vej ud for at se til hundene. Jeg klæder mig på og klikker pistolbæltet på samtidigt med, at forskellige scenarier fare rundt i tankerne… Det er farligt at gå ud nu, men vi SKAL bare ud. Døren går op og vinden rammer mig som en mur. Det er vanskeligt at trække vejret, så meget fyger det, og sigtbarheden er nede på en til to meter. De projektørlys, der er tændt på stationen, kan ikke ses på få meters afstand. Det er en følelse af spænding, respekt og vildskab, der fare igennem mig. Der er vanskeligt at gå, og min makker og jeg holder ved hinanden.

Rundt til alle hundegårdene og imellem alle bygninger er der tov, der er spændt op, netop til når vejret spidser til. Har man ikke disse, kan det gå helt galt. Man kan let miste orienteringen og forsvinde i mørket.

Hundene var glade for at se os, og de havde det alle sammen godt. Grunden til, at vi er ude og se til dem er, at de kan sne nede og blive kvalt i sneen. Midt i dette inferno af vind og fygesne kan jeg ikke lade være med at smile lidt for mig selv. Det er ret fedt.

Om morgenen er vi ude og se på skaderne. Nede på havnen er en lygtepæl af jern knækket, og 2 af tævegårdens 4×4” pæle er knækkede, og hegnet ligger ned. Der var seriøst drøn på i nat. Tankerne går tilbage til i nat… godt, at det gik fint.

Ellers går dagene med diverse forberedelser til slæderejser og i sidste uge byggede min makker og jeg en ny slæde, og jeg blev ret godt tilfreds med resultatet. Vi valgte et lidt anderledes udseende end det normalt forventes, og gav vores slæde klar lak i stedet for at male den grøn, som normalt er Slædehold 2’s farve. I stedet nøjes vi med at male med grøn skrift. Vi kaldte slæden for Green Dog, idet vi begge har arbejdet for firmaet på Svalbard og været rigtig glade for dette.

Om aftenen sidder vi og planlægger vores slæderejse til om foråret og snakker sammen med de andre slædehold og finder ud af, hvem der tager, hvilke ruter, og hvor lang tid det tager at rejse fra sted til sted. Det er fedt at sidde og drømme sig ud i landskabet og afsted på tur. Det er fascinerende at skulle være ude i vildmarken i 4 mdr.

Men før den store forårsrejse venter den mørke efterårsrejse. Vi er nu kommet ind i oktober, og snart kører vi ud i mørket og kommer først hjem til jul. Det bliver så fedt at køre ud over landbrækket og forsvinde ud i horisonten.

Vi er ved at få styr på de sidste slædegrejer, og inden længe er vi klar. En dag om ugen har Slædehold 2 (SH-2) slædehandy. Det er tid, der er sat af til at forberede sig individuelt i slædeholdene. Der er mange ting, der skal være 100% styr på inden afgang. Der er ingen vej tilbage, og tingene skal bare fungere derude.

Når jeg er ude i vappe om dagen, kan der være mange forskellige ting, der skal ordnes. Den anden dag var der to tænder, der skulle trækkes ud på to forskellige hunde. Det er noget, jeg har fået undervisning i og gjort en del gange nu. Der er mange ting, der skal være styr på mht. medicinering og bedøvelse osv. Det er fedt at have ansvaret for, at alt går rigtig til og så ellers bare lave det, der skal ordnes.

Når vi er ude på træningsture, tager jeg ofte min riffel med. Det lykkedes at skyde min første snehare på en af disse. Dette var et jagt højdepunkt, jeg havde ventet en del på. Fedt at få noget godt mad i fryseren.

Se de nye billeder i mappen.

Rigtig glædelig jul til alle.

Ha det godt så længe

Michael

Julepost

Hvis der er nogen, der vil sende en lille hilsen til jul, så er der lige lidt vigtig information her, fra et brev vi har fået udleveret:

“Til Pårørende ved SIRIUS

Emne: ”Juledrop” til Daneborg
I forbindelse med det årlige juledrop til Slædepatruljen Sirius, Daneborg, vil Arktisk Kommando, Uddannelses- og Vedligeholdelsessektion Grønland (UVG), hermed minde om afsendelse af pakker og breve til Fupperne.

Droppet bliver i år gennemført i perioden 25. november til 2. december, hvilket betyder, at forsendelser til Daneborg, skal være UVG i hænde senest mandag 03. november 2014. Adressen udfyldes således:

NAVN
SLÆDEPATRULJEN SIRIUS – DANEBORG
Flyvestation Aalborg
Flygods – Hangar 51
Thisted Landevej 53
9430 Vadum
(Mærket ”Juledrop”)

Pakker må ikke indeholde farligt gods, såsom lightere og spraydåser. Udvendigt skal pakken være forsynet med kuvert eller påskrift, der oplyser om indholdet samt værdiansættelse.

Juledroppet til Daneborg bliver fløjet op med Flyvevåbnets Hercules transportmaskine og kastet ud med faldskærm, en operation der udføres med stor præcision, vind og vejr taget i betragtning.

I samme periode gennemføres drop til Forsvarets Vagt Mestersvig og den civile vejrstation Danmarkshavn. På Station Nord foretages landing, hvor der gennemføres besøg og afleveres gods og post.

”Juledroppet” er årets sidste forsyning af varer til stationen, og dermed også en påmindelse om stationens øde beliggenhed.

Mulige gaver (husk vin og spiritus må ikke indføres)…
Et specielt krydderi/urt (kan give lidt alternativ smagsoplevelse under slæderejsen)
En god bog (gerne faglitteratur hvis knægten har specielle interesser)
Billeder hjemmefra (lidt forskellige billeder fra familie-komsammen, fra haven/huset/bilen faktisk alt som viser lidt fra dagligdagen i DK)
Hvis han drikker kaffe, kunne nogle specielle kaffebønner og en kaffekværn være en mulighed.

Håber ovennævnte kan give lidt ideer…!

Ha’ det godt…og god jagt efter gaver!!”

Det er altså sidste mulighed for at sende post til os, inden vi skal ud på den store forårstur.

Hverdag på Daneborg

Udover de daglige pligter går tiden med forberedelser til efterårsrejsen. For et par dage siden havde vi den årlige riffeltaskefernisering. De nye fupper skal lave en personlig riffeltaske fra bunden, som skal bruges på slæderejserne begge år. Det er en god måde at blive sat ind i tingene med det grundige håndarbejde, der hører til. Det er et ekstremt hårdt slid, de skal kunne tage, og det siger sig selv, at den derfor skal være solid.

Samtidigt er det en god mulighed for at vise, hvad man kan, og hvor grundig man er med tingene. Vi fik i hvert fald at vide, at normalt kigger ældste fupperne en del på dette. De skal jo på et tidspunkt ønske slædemakker.

Det er rigtigt spændende at få lov at være ”dyrlæge” heroppe. På forskolen havde vi et dyrlægekursus på Veterinær Højskolen på Frederiksberg. Her lærte vi at sy i hunde, give medicin sub cutant og intra muskulært. Yderligere lærte vi at lægge drop og stanse diverse blødninger og trække tænder ud osv. Et rigtig spændende kursus. Nu har jeg så min daglige gang i Vappe, og ofte er der en hund, der skal syes eller på anden måde tilses. Det giver en god erfaring og i telefonisk kontakt samt billeder på mail, samarbejde med dyrlægen i Danmark, kan vi faktisk lave ret mange ting.

Jeg har på det seneste været i gang med at lave et ordentligt skydestativ på DNB. Både til pistolskydning, men også riffel skydning på længere hold. Det er blevet til et rigtig fedt stativ med runde skiver i forskellige størrelser til pistol og fire fastmonteret skydeskiver til riffel.

En af de mest spændende dage på året var i dag. De nye slædehold skulle sammensættes. Dette er noget der sker på baggrund af samtaler med Leder Sirius og fupperne individuelt. Jeg er kommet på Slædehold 2 med den flotte grønne farve. Min slædemakker hedder Sebastian, og han er en kanon fyr. Vi skal køre Nordøstrunddingen på forårsrejsen, og sammen kommer vi ud i nogle af de fjerneste afkroge af verden. Her er erfaringen, at der er mange isbjørne, og det glæder jeg mig meget til.

Der er meget grej, der skal laves, og vi skal bl.a. bygge en helt ny slæde. Det er et traditionsrigt projekt, hvor der er sat en uge af kun til slædebyg.

Udover slæden er der meget udstyr, der skal laves i hånden, da det er den eneste måde at lave noget, der er holdbart nok og er skræddersyet til lige netop vores behov og slæde.

Fornyelig havde vi besøg af FRAM. Et norsk krydstogtsskib fra Hurtigruten. Det var et glædeligt gensyn med nogle nære gode venner fra min tid på Svalbard. Vi blev inviteret ud og spise på skibet, og deres buffet kan virkelig anbefales.

Min nye slædemakker og jeg har det tilfælles, at vi begge har arbejdet det samme sted på Svalbard som slædekuske for Greendog Svalbard. Dog på forskellige tidspunkter.

Se de nye billeder i mappen.

På genhør 🙂

SIRIUS – Den første tid

Så lykkedes det at blive optaget i Slædepatruljen SIRIUS. Bloggen her er ment som et sted, hvor dem, der kunne være interesserede, kan gå ind og se lidt billeder og opslag fra mit eventyr i den flotte, men også barske natur i verdens største nationalpark i Nordøstgrønland.

Hverdagen er i fuld gang på Daneborg (DNB). DNB er SIRIUS hovedkvarter, og der jeg pt. har min daglige gang. Jeg har nogle specifikke fagområder, som jeg skal holde styr på. Jeg og en ældste mand har ansvaret for alle hundene på DNB, Mestersvig Station og Station Nord har det rigtig godt. I daglig tale er jeg Vappemand, og dette er mit hoved fagområde. Det er jeg virkelig glad for, og jeg kunne ikke ønske mig noget bedre.

Ud over dette har jeg ansvaret for alle våben og sprængstoffer samt Flåden. Flåden består af patruljens beklædning og udstyr til slædebrug.

Der er vildt mange nye ting at forholde sig til, og ting der skal læres, men det er en fornøjelse.

Om sommeren er der mange gøremål, idet den er så kort. Mange ting skal nås, inden sneen atter dækker landskabet, og isen lukker fjordene.

Der er nu gået 1½ måned, siden jeg satte fødderne i Nordøstgrønlands Nationalpark for første gang. Primært har jeg været på DNB og lært mange af hundene at kende. Vi havde besøg af vores dyrlæge og sammen gennemgik hun og jeg samt ældste vappemand alle vores hunde i de forskellige slædehold.

Jeg har været på en enkelt fodpatrulje på 40 km i fjeldet i ukendt terræn. Det tog nogle timer og hen imod slutningen, kunne fodsålen godt mærkes. Dette gør dog ikke så meget, når man går i et fantastisk landskab imellem moskusokser, sneharer, ryper og en enkelt jagtfalk blev det også til. De Sirius folk (kaldet fupper), der kom for at hente min makker og jeg, havde på helt utrolig vis skudt 3 store remmesæler på vejen. Ca. 950 kg. tilsammen. Vi ledte og ledte, men fandt desværre ikke en til mig. Men det når vi nok 😉

En gang om året kommer der skib fra Danmark med proviant til et helt år. Dette kaldes Skibsmik. Traditionen tro skal der laves en velkomst bombe, når skibet runder det sidste kap og kommer til syne fra DNB.

Da jeg er våbenansvarlig sammen med en ældstefup skulle vi lave skibsbomben. Det blev en rimelig kraftig bombe, der gik af perfekt, og til det tudende horn fra Royal Arctic Lines (RAL´s) Arina, kunne skibsmik begynde. Det varede i 2 dage med fuld fart på. Udover proviant kommer der også en masse andre ting. 300.000 liter olie, hundefoder, tørfisk til hundene samt en masse andre ting, der er bestilt til de forskellige fagområder. Alle fupper blev inviteret ud på skibet til en hyggelig afslutning med en god middag.

I skrivende stund sidder jeg på søværnets inspektionsfartøj Ejnar Mikkelsen. Her har jeg været ude på depotudlægning i snart 10 dage. Det er foregået imellem DNB og Danmarkshavn. Vi har været rundt med dette skib og lagt depoter ud for det næste års slæderejser. Samtidigt er der blevet sejlet depoter ud nede i den sydlige del af nationalparken ved Ella Ø med vores egne både kaldet tutter. Nordudlægningen er foregået med Twin otter fly, hvor der er blevet landet ved de forskellige depoter med base på Station Nord. Vi har fået god hjælp af besætningen her på Ejnar Mikkelsen, og det er gået over al forventning. Vi er nu færdige med depotudlægning, og det er fascinerende at sejle ned igennem Dove bugt. For 10 min siden dukkede en flok narhvaler op lige ved siden af skibet. Dette var noget, jeg havde drømt om at se. Ligeledes stod isbjørnen den anden dag og kiggede nysgerrigt fra en isflage tæt på skibet, imens solen hang nede i horisonten. Jeg har lavet en lille billedmappe med mine foreløbige billeder fra sommerens oplevelser.

Jeg vender tilbage senere med flere updates.

De bedste hilsner

Michael ´14

Patruljemand ved Slædepatruljen Sirius