ENDELIG kørte slæden over landbrækket, og langsomt forsvandt det kunstige lys fra DNB. Dette blev flot afløst af nordlyset allerede første aften. Det var -37 grader, og ens ånde frøs med det samme og satte sig overalt i ens øjenvipper. Nu er vi i gang ;-). Jeg har glædet mig så utrolig meget til at komme af sted og bare være på tur. To mand, 13 hunde og en helt ny hundeslæde. Forud for turen har der været rigtig mange forberedelser, men nu er vi af sted og har det, vi har, hverken mere eller mindre. Alle de kurser og erfaringer jeg efterhånden har med i bagagen gør, at jeg er tryk og kender mig selv godt, også når situationer spidser til. Det giver plads til at nyde oplevelsen i et miljø, hvor det ikke altid er behageligt at være.
Kulden er streng den første uge, og vi er en enkelt morgen nede på – 40 grader. Så lærer man at arbejde hurtigt 😉 Når det er dernede omkring, er det heldigvis sjældent dårligt vejr. Fjordene er fuldstændigt tilfrosne, og der er blank is meget af vejen. Det er få dage, hvor vi ikke køre 40 km og den længste strækning kom op på 56,5 km. Der var ro udenfor teltet i hundekæden den aften. Hundene er virkelig ved at være i god form og det mærkes tydeligt. Den komplette slæde pakket til 4 dage som er absolut minimum vejer 332,7 kg. Så det er nogle stærke hunde 🙂
Hver dag skiftes min makker og jeg til at være henholdsvis inde og udemand. Der er forskellige opgaver, der skal laves hver dag, når man kommer frem og skal holde TP (teltplads). De forskellige opgaver bliver hurtigt rutine, og i løbet af et øjeblik er teltet oppe, og vi har hver vores opgaver. Udemanden sætter antenne op til den daglige radio kontakt med Sirius kaldet QSO og søger for hundefodring og snesæk til indemandens madlavning. Udemanden sender alt ind i teltet til indemanden, og han går straks i gang med, at lave mad og vand.
Kl. 20.00 hver aften og kl. 08.00 hver morgen er der radio kontakt med Gnisterne på DNB (de 2 fupper der passer stationen). Man fortæller sin POS (GPS koordinat) hver aften, og dette signal bliver sendt til Arktisk kommando i Nuuk og UVG i Aalborg. Dette gør man af sikkerhedsmæssige årsager, og så er det muligt at følge med på kortet, hvordan det går for de forskellige slædehold.
Nede i den sydlige del af Nationalparken er der mange gamle fangstmandshytter og ikke så langt i mellem dem. Det er virkelig fedt at komme frem til en hytte og mærke historiens vingesus i den. Vi kom forbi Moskusheimen, hvor bl.a. ”isbjørne kongen” Henry Rudi (Norsk fangstmand) har overvintret flere gange. Hans fangst bedrifter kan i dag kaldes ret groteske. I hans fangstmandsliv skulle han efter sigende have nedlagt 713 isbjørne. Dog langt de fleste på Svalbard. Det var helt vildt fedt at opleve at være på disse historiske steder.
Andre steder i National parken findes der Sirius egne standard depoter. Det er små røde hytter, hvor der er to senge, et bord imellem, en olieovn, tørresnore og masser er reservedele, og proviant til hund og mand (se billede). Disse depoter fylder vi om sommeren, og dette giver derfor mulighed for at tanke op, når vi kommer forbi om vinteren.
Efterårs rejsen (E14) gik først en kort tur imod nord og derefter imod syd for at hilse på tårnuglerne på FVM (Forsvarets Vagt Mestersvig). Så langt kom vi dog aldrig! Halvvejs imod FVM faldt der på en nat 40 cm sne. Det ændrede turen en del, og man blev atter mindet om, at det er naturens kræfter, der bestemmer ens betingelser i vildmarken. Vi vendte slæden nordover med det samme den 1. december for at nå hjem til jul.
På turen så vi rigtig mange moskusokser, flokke på op til 25-30 stykker samlet. Det var ret fascinerende at køre lige forbi dem, mens de stuvede sammen i formation for at beskytte de yngste i flokken. Vi så også mange bjørnespor og et andet slædehold så også spor efter polarulven. Mange gange kørte Sebastian og jeg, hvor hundene tydeligt viste interesse, og jagtinstinktet var helt tændt, men hvis det var sidst på dagen, og ikke engang skumringslyset var tilbage, kunne det være hvad som helst ude i mørket. Det bliver fedt, når vi tager ud på forårsturen, og vi kan se hele dagen, og hvem ved, hvad der venter af spændende oplevelser.
En enkelt gang var vi klar over, at en voksen bjørn var helt tæt på og gik i mellem små fastfrosne grundstødte isbjerge, hvor tidevandsforskydningen i vandstanden gjorde, at der var åbent vand, hvor bjørnen kunne lede efter sæler. De helt friske bjørnespor gik på kryds og tværs imellem isbjergene og signal pistol og diverse blev gjort klar til at reagere hurtigt, hvis det skulle blive nødvendigt. Det ville være træls både at overraske og blive overrasket af en bjørn. Vi så dog ikke bjørnen, men langt væk var den i hvert fald ikke.
Vi kom hjem d. 21. december og fik afrigget og hvilt i et par dage op til jul. Julen var rigtig hyggelig, og Gnisterne hjemme på DNB havde taget i mod årets juledrop fra forsvarets Herkules C-130. I alt blev 10 bundles kastet ned med faldskærm meget præcist på, hvad der svarer til en 11-mands bane. Der var både frisk frugt og grønt, ting til folks fagområder, en masse fyrværkeri og sidst men ikke mindst alle fuppernes julehilsner og gaver hjemmefra. Det var fedt at komme hjem til mit værelse og se en masse gaver og hilsner fra familie og venner derhjemme. Der er virkelig værdsat.
I dag er det nytårsdag og et brag af en fest skal afholdes i aften. Som medansvarlig for fagområdet våben er jeg med til at lave nytårsbomben 🙂 Det kommer på overvintrings videoen. Den bliver stor, så siger jeg ikke mere!
Ca. 20. januar tager vi igen af sted på slæderejse og tager dermed hul på forårsrejsen. Den varer helt til 1. juni, der går et stykke tid igen før næste update. Det bliver vildt fedt, og jeg glæder mig meget. Jeg skal selvfølgelig nok vende tilbage og fortælle meget om, hvordan den forløb.
Det var lidt om den første efterårsrejse ved slædepatruljen Sirius.
Rigtig godt nytår til jer alle.
De bedste hilsner
Michael Andersson
Et Sirius Eventyr 